Transparent

Servicetekniker søges

Mil-tek søger en servicetekniker til at indgå i vores danske serviceteam.
Har du erfaring med pneumatik, hydraulik og elektriske dele samt en drøm om at arbejde i en virksomhed der bidrager til den grønne omstilling? Så læs videre…

Om Mil-tek

Mil-tek Danmark A/S er en international virksomhed som leverer løsninger til proces optimering af affaldshåndtering til kunder på tværs af brancher. Vi er bosiddende i Ulfborg, og fungerer som hovedkontor for alle Mil-tek afdelinger på verdensplan, hvorfra vi yder løbende salg, service og support. Listen over de løsninger vi tilbyder, indeholder både pneumatiske, elektromekaniske og hydrauliske løsninger. Alle disse har det fælles karaktertræk at de er med til at forbedre miljøet og hjælpe den grønne omstilling på vej.

Kan du trives i en omskiftelig hverdag der primært foregår på landevejene og hos kunder der har behov for installation, serviceeftersyn, almene reparationer mv.?
Så er dette måske stillingen for dig!

DIN PROFIL

  • Du har erfaring med at arbejde med maskiner, arbejde på eget initiativ og besidder gode samarbejdsevner
  • Du har en løsningsorienteret mentalitet, og sætter kundens behov og oplevelse i første række
  • God til at samarbejde med kolleger såvel som kunder, med forskelligartet baggrund og sprog
  • Loyalitet, stolthed over dit arbejde, og et naturligt ønske om at yde god kundeservice er afgørende
  • Kendskab til IT-redskaber, og indstillet på at dette er en integreret del af din hverdag
  • Flydende dansk, både mundtligt og skriftligt
  • En evne til at lære og tilpasse dig nye processer og teknologi
  • En interesse for miljø og hvordan man som virksomhed kan være med til at varetage miljøet bedst muligt
  • Du har erfaring med truckkørsel og kan fremvise et gyldigt truckcertifikat eller er indstillet på at erhverve dette
  • Har du erfaring med at arbejde med pneumatik, hydraulik og el vil det være en fordel

 

ARBEJDSUGE: MANDAG TIL FREDAG (MED BASE HJEMMEFRA, SAMT UGENTLIGT I ULFBORG)

De primære arbejdsopgaver vil være installation, reparation og løbende vedligehold/årseftersyn af maskiner for kundebasen, på Fyn/Sjælland samt den sydlige del af Jylland. Renovering af brugt udstyr vil ligeledes være en del af rollen.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med salgs- og serviceteamet på daglig basis, og indgå i et team med en positiv og uformel omgangstone.

 

HVAD TILBYDER MIL-TEK – SOM DIN NYE ARBEJDSPLADS

Mil-tek tilbyder en unik mulighed i et internationalt setup, hvor du på sigt har mulighed for at præge og videreudvikle Mil-tek produktprogrammet. Du bliver en del af en teknologibaseret virksomhed, hvor forandringer og nye initiativer er en naturlig del af dagligdagen.

Der er med andre ord tale om et job, hvor du selv kan være med til at præge den fremtidige udvikling.

Mil-tek sørger for at hjælpe dig godt i gang, og der vil være en introduktionsperiode til jobbet og maskinerne, ligesom der vil være rig mulighed for løbende sparring med kolleger i serviceteamet og den in-house udviklingsafdeling.

Du får gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø i præsentable omgivelser i Ulfborg, og herudover tilbydes du løn efter kvalifikationer samt personalegoder såsom helbreds- og pensionsordninger.

I Mil-tek sætter vi engagement højt og ser det lige så vigtigt som kvalifikationer, og det forventes, at du brænder for at gøre en forskel, og give vore kunder den bedste oplevelse.

Mil-tek er ISO14001 samt ISO9001 certificeret og ejer visse rettigheder og patenter på sit produktprogram.

Hos Mil-tek får du mulighed for at bringe dine kompetencer ind i Miljø branchen, – en branche, hvor der arbejdes med fantastisk spændende og givende produkt- og konceptløsninger, der opfylder et helt særligt behov hos virksomhedens slutkunder.

STILLINGSBETEGNELSE
Servicetekniker

 

ARBEJDSTID
37 timer/uge

 

ARBEJDSSTED
Ulfborg

 

LØN
Forhandles, afhængig af erfaring og kvalifikationer

 

STARTDATO
Snarest

 

ANSØGNINGSFRIST
Løbende

KONTAKTPERSON
Jesper Skannerup
js@miltek.dk
Tlf: +45 9675 8000

ANSØGNING TIL
Mil-tek Danmark A/S
job@miltek.dk
Emne: “Servicetekniker Ansøgning”

 

Service_tekniker_søges_2