Transparent
Topbillede

Affaldshåndtering inden for sundhedssektoren

Der er mange udfordringer med og strenge krav til affaldshåndtering for hospitaler, sygehuse og andre sundhedsfaciliteter. Med de rette løsninger kan I komme til at bruge mindre tid på affald, og mere tid på værdiskabende aktiviteter i stedet.

Affald på sygehuse og hospitaler

Sygehuse og hospitaler producerer enorme mængder affald, bestående af mange forskellige fraktioner – som fx plastemballage, pap, køkkenaffald, klinisk risikoaffald og glasampuller. Ydermere er affaldshåndtering på hospitaler underlagt strenge hygiejnekrav og andre regler udstukket af sundhedsministeriet.

Hele processen omkring affaldshåndtering indebærer derfor meget tid på at sortere affald korrekt og hygiejnisk, stor sandsynlighed for fejlsortering, hyppig transport og tømning af affaldsbeholdere, og desuden nok plads til containere udenfor og hyppig tømning af disse. Det er alt sammen enormt tidskrævende, dyrt og ikke særligt bæredygtigt.

Renere og mere ryddeligt arbejdsmiljø, og mere tid…

Hos Mil-tek forstår vi de mange udfordringer, man står overfor ift. affaldshåndtering i sundhedsbranchen. Vores affaldshåndteringsløsninger hjælper med at reducere de store affaldsmængder, som hospitaler o.lign. genererer, og sikrer at så meget affald som muligt sorteres, håndteres og bortskaffes korrekt og forsvarligt. Og ikke mindst med brug af så lidt tid som muligt, så ansatte i stedet kan få frigivet tid til mere værdiskabende aktiviteter.

  • Vores Infinity affaldssorteringssystem lader jer eksempelvis sorterere forskellige affaldsfraktioner direkte ved affaldskilden.
  • Vores pap- og plastpressere på trykluft komprimerer jeres papaffald og plastaffald med op til 90 %. Maskinerne fylder ikke meget, kan placeres der hvor affaldet opstår og udgør pga. trykluftsystemet ingen kontamineringsrisiko.

Genanvendelse af affald fra hospitaler

Affald som pap og plast har en høj genanvendelighed. Men for at kunne indføre mere genanvendelse inden for sundhedssektoren, sætter det store krav til rammerne omkring affaldssorteringen. Baseret på sundhedsministeriets retningslinjer, er korrekt kategorisering af afgørende betydning for den videre håndtering af affald på hospitaler og andre sundhedsfaciliteter. Det kræver et ensartet set-up og en effektiv bagvedliggende logistik, tilpasset de lokale forhold.

Derfor handler det naturligvis ikke kun om at få installeret en eller flere affaldspressere, men om at optimere hele processen omkring affaldshåndteringen. Mil-tek tilbyder en gratis gennemgang og optimering af hele affaldshåndteringsprocessen, så I kan få skabt ensartethed og effektivitet omkring håndteringen af affald, hele vejen rundt. På den måde får alle ansatte de bedste forudsætninger for at bidrage til mere genanvendelse i en travl, klinisk hverdag.

Hospitaler bærer også et ansvar

Vores afdeling i Australien hjælper en del hospitaler med at håndtere deres affald bedre og sikre en høj grad af genanvendelse. Videoen her viser, hvordan et hospital i Gosford fik øjnene op for hvor dårligt deres affald egentlig blev håndteret, og hvilke ændringer de har fået lavet, som har gjort en stor forskel.

Har du spørgsmål?

Kontakt os hvis du vil høre mere om hvordan vi kan hjælpe med at optimere jeres affaldshåndtering.

Ring til os på 9675 8206 eller brug formularen her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.