Håndtering og genanvendelse af byggeaffald
Byggebranchen i Danmark producerer årligt mange millioner tons affald. Med den rette håndtering af det, kan I opnå mere effektivitet og ryddelighed på byggepladsen, og sørge for højere genanvendelse af en stor del af det.
Affaldsudfordringer på byggepladser
En byggeplads er en uundgåelig kilde til store mængder affald. Det resulterer oftest i en række containere til diverse affald på pladsen og minimal grad af sortering. Det er heller ikke ualmindeligt at se overfyldte containere, og dermed affald der flyver i vinden og rundt på pladsen.
Med en række containere på byggepladsen følger der også naturligt afhentninger og tømninger af disse, og derfor en masse lastbilkørsel. Det resulterer i et stort Co2-aftryk og kan også udgøre en sikkerhedsrisiko for arbejdere på pladsen.
Minimer affaldet dér hvor det opstår
En stor del af løsningen på problemerne er at komprimere affaldet direkte på byggepladsen. Pap og plastik, som eksempelvis udgør en stor andel af byggeaffald, kan presses i en ballepresser til baller med op til 90% reduktion. Det nedsætter nødvendigheden af containertømninger gevaldigt. Samtidig holdes materialerne inden i affaldspresseren, så man undgår at de flyver rundt på pladsen, samt holdes tørre derinde.
På byggepladser og under renovation, skabes også meget affald i form af flamingo eller stenuld. Og det er en slags affald der først og fremmest virkelig hurtigt fylder en container (primært med luft), og som også hurtigt kan blive taget af vinden – og også flyve langt væk fra selve byggepladsen. Afskær fra flamingo eller stenuld kan også komprimeres direkte på byggepladsen – med en flamingokomprimator eller isoleringskomprimator.
Genbrug af byggematerialer bliver til indtjening
Ved genbrug af mere affald fra byggeri og renovation er det muligt at nedsætte mængden af råstofudvinding og ny produktion – hvilket er et enormt miljøhensyn at være med til at bidrage til.
Ved at bearbejde affaldet på byggepladsen med det samme, bliver det en ressource der er penge værd – fx pap og plast i baller – i stedet for et problem man skal betale for at komme af med. Samtidig sparer vi miljøet for en masse containerafhentninger, og firmabilen skal ikke lige forbi genbrugspladsen på vej hjem, hvilket giver flere effektive timer på selve byggeriet.
Afhængigt af jeres affaldstyper og mængder kan vi tilbyde en række forskellige løsninger. Få tips til hvordan du vælger den rette affaldspresser, eller kontakt os for en snak om mulighederne.
Har du spørgsmål?
Kontakt os hvis du vil høre mere om hvordan vi kan hjælpe med at optimere jeres affaldshåndtering.
Ring til os på 9675 8206 eller brug formularen her, så vender vi tilbage hurtigst muligt.